OM AJA akupunktur
Akupunktur og psykologi
Mit vilde møde med akupunkturen
Jeg hedder Janne og bor i Grenaa, hvor jeg også har min klinik.
Mit møde med akupunkturen går mange år tilbage – faktisk helt tilbage til jeg som 19-årig led af daglige utrolig irriterende og smertefulde hovedpiner.
Hovedpine-plagen havde stået på i mange år og havde gennem hele mig opvækst begrænset mig, fordi jeg fik hovedpine ved nærmest alle bevægelser. Løb jeg, cyklede jeg – selv over det mindste bump, eller grinede jeg, var det sikkert – som i FULDSTÆNDIG sikkert, at jeg fik hovedpine.
I mange år havde jeg forsøgt at dulme smerterne med hvile og uendelige mængder af smertestillende medicin, som efterhånden slet ikke hjalp – og måske i virkeligheden gjorde det hele værre!
Jeg var netop blevet 19 år og det var virkelig ikke særlig sjovt længere. Jeg stod for at skulle ud at rejse – langt væk og i lang tid, og var simpelthen så plaget af mine hovedpiner, at jeg var oprigtigt bekymret for min rejse – og hvis sandheden skal frem, også for mit helbred. Der var ingen vej udenom. Jeg kravlede ud ad sengen, fik en tid hos min læge og kom afsted på min cykel – og så blev det altså virkelig interessant. Det viste sig nemlig, at min læge ikke kun var Speciallæge i Almen medicin, MEN også havde lært Østens medicin – Akupunktur.
TO NÅLE og 11 timers søvn fik på mirakuløsvis afhjulpet mine smertefulde hovedpiner. Det var simpelthen så fantastisk, så vildt og på samme tid så aldeles uforståeligt… men væk var mine hovedpiner.
Denne nærmest magiske oplevelse åbnede en dør for mig – ind til en verden, hvor ikke alt kan forklares videnskabeligt, men som alligevel kontinuerligt viser sig effektfuld og ikke mindst helbredende i forhold til et utal af helt almindelige lidelser og problemstillinger.
Sidenhen har jeg – som en naturlig del af at gå til læge, også opsøgt akupunkturens forunderlige verden, når jeg har været præget af ubalancer som fx svimmelhed, søvnbesvær eller når jeg har følt mig træt eller stresset – og akupunkturen har ALTID hjulpet!
Du nok kan fornemme, at min interesse omkring akupunktur og Østens holistisk livsperspektiv nærmest altid har været til stede. Alligevel havde jeg som ung ikke modet til at uddanne mig i “alternativ retning”. Det betyder, at jeg har fulgt en mere klassisk uddannelsesvej og således har jeg også en Kandidatgrad i pædagogisk psykologi – og er endvidere uddannet Traumeterapeut indenfor den gren af traumeterapien, der hedder SOMA-embodiment… og det er jeg såmænd også rigtig glad for!
Det er nok ikke den største overraskelse, at behandlingerne i klinikken hviler på et holistisk perspektiv, hvor både krop, sind og levevis er faktorer som influerer på hinanden – og som har betydning for hvordan vi har det – og ikke mindst, hvordan vi kan blive raske og igen komme i balance.
Velkommen i klinikken – jeg glæder mig til at hjælpe dig!
Akupunktur i Grenaa
Tillid og tryghed
Det er vigtigt for mig, at du kan føle dig tryg og sikker, når du konsulterer mig i min klinik.
Du skal vide, at min akupunktur uddannelse er en mesterlære uddannelse, som bygger på mange-mange timers træning og praksis i at aflæse kroppens signaler og i at behandle præcist med nåle og andre af akupunkturens finurlige og effektfulde metoder. Jeg har eksamen i sundhedsfagene anatomi, fysiologi og sygdomslære – og er RAB-godkendt akupunktør.
Jeg har været behandler i 13 år, hvoraf jeg de sidste 7 år har været selvstændig med egen klinik.
Du bør vide, at jeg har tavshedspligt. Jeg er forsikret gennem Brancheforeningen Danske Terapeuter, og følger selvfølgelig gældende lovgivning indenfor praktiserende akupunktører og sundhedsloven.
Alt foregår åbent og i tæt dialog med dig.
Danske terapeuter
RAB-godkendt akupunktør
Jeg er RAB-godkendt akupunktør (Registeret alternativ behandler).
I Danmark er Akupunktør ikke en beskyttet titel, så for at blive RAB-godkendt stilles der krav om at akupunktørens uddannelsesniveau lever op til høje standarder om fx eksamen i psykologi, anatomi/ fysiologi og sygdomslære – og det har jeg altså.
Som RAB godkendt akupunktør har jeg en aftale med Sygeforsikringen Danmark og du har derfor mulighed for at få tilskud til dine behandlinger. Det er dog en betingelse for at få tilskud fra Danmark, at du har en diagnose som er stillet af enten din læge eller på et hospital.
De fleste Sundhedsforsikringer dækker også akupunkturbehandlinger helt eller delvist. Du bør altid tage kontakt til dit forsikringsselskab for at høre om du kan få dækket dine behandlinger.
Åbningstid
Kontakt AJA akupunktur
Hvis du mangler viden om mig og AJA akupunktur, så er du velkommen til at kontakte mig, så svarer jeg gerne – og helt uforpligtende, på dine spørgsmål.
Klinikkens åbningstid er:
Mandag: 10-16
Tirsdag: 10-16
Onsdag: 10-16
Torsdag: 9-17
Fredag: 10-15
– ellers efter aftale
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik AJA akupunktur – og hjælpe dig fri af smerte og tilbage i balance.