Indimellem møder man en klient, hvor behandlingen ikke umiddelbart får den effekt som man ønsker. Sådan var det med Nicolaj, som opsøgte mig med søvnproblemer. Behandlingen havde effekt, men det var først da jeg opdagede, at Nicolaj havde en låsning i nakken, at akupunkturbehandlingerne virkelig fik effekt.  

Nicolaj er en yngre mand på 38 år, som har et aktivt liv, hvor han omgiver sig med gode venner og i øvrigt har et arbejde han er rigtig glad for.

 

Nicolaj kunne godt sove, men vågende hurtigt op igen – og var lysvågen

Nicolajs søvnproblem bestod primært i, at han vågnede gentagne gange i løbet af natten. Han kunne som oftest godt falde i søvn når han gik i seng, men når han så vågnede i løbet af natten, var han nærmest lysvågen – og havde store problemer med igen at kunne sove.

Søvnbesværet havde stået på i flere år, men gennem de seneste måneder var det intensiveret, så Nicolaj nu kun sov 3-4 timer om natten. Han kunne ikke sove om eftermiddagen eller når han ellers lagde sig, for at få bare en lille smule ekstra søvn. Efterhånden var Nicolaj træt og udmattet – og i det hele taget påvirket af sit søvnunderskud.

Akupunktøren stiller mange spørgsmål for at forstå årsagen til søvnbesværet

En akupunktør stiller altid mange spørgsmål. Spørgsmålene handler ikke kun om problemet, som i Nicolajs tilfælde er søvnbesvær. Spørgsmålene handler også om, hvordan livet i øvrigt leves og om hvilke andre tegn og signaler kroppen giver.

Årsagen til, at man stiller denne slags spørgsmål – og i det hele taget er nysgerrig i forhold til alle kroppens tegn og symptomer – er at de fortæller os om årsagen til det voldsomme søvnbesvær som Nicolaj lider af.

Nicolaj fortalte om:

  • Et aktivt liv med et godt arbejde og en sund livsstil
  • At han havde en føles af tørhed i halsen
  • At han helst drak kolde drikke og ofte følte sig varm – nærmest brændende. Han havde prøvet at vinterbade – det havde dulmet heden
  • At han kunne føle sig lidt svimmelhed når han rejste sig
  • At han havde en følelse af, at hans puls var høj – hvilket den faktisk ikke var
  • At han ikke havde ondt nogen steder eller led af noget, men godt kunne have spændinger i sine skuldre
  • At han ikke var stresset eller lå vågen pga. tanker

 

Nicolajs symptomer tydede på en overskudstilstand – dvs. et overskud af varme

Nicolaj symptomer tydede på, at han var plaget af en overskudstilstand.

En overskudstistand er et udtryk for, at der er et overskud af varme i kroppen i forhold til den væske, næring og det blod kroppen indeholder. Væske optager varme og køler, men når varmen bliver mere og mere hed, så risikerer man både at væsken ikke kan optage varmen – og at den i stedet nærmest brændes af.

Når man har en overskudstilstand stiger varmen opad og forstyrrer den energibalance vi fra naturens side befinder os i. Balance er nødvendig for at vi kan være raske og finde ro – og fx sove.

Nicolaj behandles med nåle som dels skal:

  • hjælpe varmen ud
  • styrke og nære både kropsvæsker og blodet

Den umiddelbare effekt var god, men ikke stabil

Nicolaj oplevede hurtigt forbedringer – dog havde natten efter første behandling været helt skør, og Nicolaj havde nærmest ikke sovet.

Det er ikke usædvanligt, at der kan forekomme umiddelbare forværringer efter den første behandling. Det er helt normalt og fortæller blot, at kroppen er modtagelig – og er begyndt at reagere og omstille sig.

Umiddelbart virkede det til, at Nicolaj stille og roligt fik en bedre søvn, omend der hver uge var flere nætter, hvor han ikke sov særlig godt. Nicolaj synes selv det gik bedre, men søvnforbedringerne var endnu ikke stabile – og hverken Nicolaj eller jeg kunne finde et mønster i hvornår og hvad der gav henholdsvis god eller dårlig søvn.

Da der begyndte at tegne sig et mønster blev behandlingen justeret – og søvnen blev pludselig meget bedre

Nicolaj, som var aktiv sportsmand, havde umiddelbart før en behandling deltaget i et langdistanceløb.

Alt var gået godt. Kroppen var selvfølgelig brugt og Nicolaj havde været sikker på, at nattens søvn ville være fremragende ovenpå hans fysisk præstation og udmattelse… Men nej – Nicolaj kunne slet ikke falde i søvn.

I løbet af natten var han stået op og havde gjort sig den iagttagelse, at han mod forventning ofte sov dårligere efter han havde været fysisk aktiv. Han følte også ofte ømhed i nakken og øvre ryg, hvilket han ikke havde tillagt anden betydning, end at kroppen var påvirket, når han havde løbet langt.

Da Nicolaj var blevet undersøgt under sin første konsultation havde jeg fundet en lille spænding i højre side af nakken. Jeg behandlede selvfølgelig spændingen og havde efterfølgende ikke tillagt den særlig stor betydning – udover at jeg tjekkede den og ved behov havde brugte cupper som afspændende behandling i nakkeområdet.

Da jeg nu tjekkede Nicolaj kunne jeg mærke en udtalt låsning i højre side af nakken omkring C3-4, som generede Nicolajs bevægelighed.

 

Nakkespændingerne forhindrede akupunkturbehandlingen i at få stabil effekt

Selvom Nicolaj responderede på akupunkturbehandlingerne ifh.t. sit søvnbesvær, så havde behandlingerne ikke stabil effekt.

Årsagen til dette viste sig at skyldes, at Nicolaj havde en spænding i nakken, som efter sport – særligt ved de lange løbsdistancer, blev forværret og fik en låsende karakter – som blokerede for, at Nicolaj fik stabil og varig effekt af sine akupunkturbehandlinger.

Spændinger i nakken eller fx i kæben kan være terapiforhindrende. Det vil sige, at selvom akupunktøren har vurderet rigtig i forhold til årsagen til klientens symptomer, så får behandlingerne kun begrænset effekt, bl.a. fordi ubehandlede nakkespændingerne forhindrer bevægelsen af energi – og energien (Qi) er ganske nødvendig for at skabe balance, så man fx kan sove.

 

En lille justering fik stor betydning – Nicolaj kunne endelig sove

Nicolaj blev behandlet for sin nakkeproblematik med behandlingsmetoden MET (Muskel-energi-teknik) – og det havde effekt.

Langt om længe kunne han sove!

I dag har Nicolaj inkluderet øvelser for nakken i sin løbetræning – og har ikke siden behandlingsforløbet blev afsluttet – været plaget af søvnbesvær.

Husk mange forsikringer yder tilskud til akupunkturbehandlinger

Husk sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud til akupunkturbehandlinger. Husk også, at mange sundhedsforsikringer helt – eller delvist dækker dine behandlinger.

Det er gratis at tage kontakt til din akupunktør – og det kan som i Nicolajs tilfælde være et skridt i retning af at få genskabt sin balance – og dermed slippe for plagsomme symptomer som fx søvnbesvær.